Into Yin er et fordybelsesforløb over fire dage med fem klasser a 2,5 timer om yin yogaens grundprincipper.
Kristi Himmelfartsferien torsdag d. 9. til og med søndag d. 12. maj 2024.
Into Yin – om yin yogaens grundprincipper er til dig, der er helt ny til yin yoga eller måske er nysgerrig på at få noget mere teori og forklaring til din yin yoga-praksis.
Hver dag byder på en ny bid teori og en praksis på 90-100 minutter. Det kan lyde af meget, hvis man ikke har prøvet det før, men det handler overordet set om, vi ikke kan tvinge vores nervesystem i ro hurtigt, så vi skal have god tid.
Om grundprincipperne
Når man først har fanget principperne bag yin yogaens passive stræk og kender sin krops eventuelle begrænsninger fx. i knoglebygningen, glider teorien i baggrunden og betyder ikke så meget.
Men har ikke fået fat i basis fra starten, giver det måske ikke så meget mening at høre små brudstykker om meridianer, bindevæv, gel/sol-state, at programmet i dag vil styrke din nattesøvn og så videre.
Da yoga dyrkes i stilhed, lægger almindelige yogaklasser heller ikke op til, du skal stille spørgsmål. Alle de bagvedliggende principper får du en introduktion til i dette fordybelsesforløb.
Du lærer altså blandt andet hvorfor “less is more” og hvorfor stilhed er “simple, but not easy”.
Program for de fire dage:
- Torsdag d. 9. maj, kl. 09:30-12:00 Intro til bindevæv – praksis: ryggen
- Fredag d. 10. maj, kl. 09:30-12:00 Intro til myofascial release – praksis: ben og fødder
- Lørdag d. 11. maj, kl. 09:30-12:00Intro til skeletal variation – praksis: hofter og lænd
- Lørdag d. 11. maj, kl. 13:30-16:00 Intro til nervesystemet – praksis: arme og skuldre
- Søndag d. 12. maj, kl. 09:30-12:00 Intro til kinesisk medicin – yin yoga til at skabe ro i hovedet
Deltagelse koster kr. 1325 (inkl. frokost lørdag)
Max. antal deltagere er 14. Min antal er fem. Hvis der ikke kommer nok deltagere, aflyses kurset 10 dage før.
Vi er hos Gotved Energi, som har et stort, roligt og lyst lokale.
Adressen er Nørre Lyndelsesvej 4h, 5260 Odense S.
Som køreplanen er pr. efterår 2023 standser Arriva/Svendborgbanen i Højby kl. 09:16, og der er ca. 200 meter til lokalet fra den. Så for at passe ind, folk kan komme med toget, starter vores klasser kl. 09:30.
Endvidere er der gratis parkering uden tidsbegrænsning ca. 300 meter fra lokalet. Mere info om dette sendes ud umiddelbart før kursusstart.